I det følgende er der en oversigt og beskrivelse af de komponister der har lagt navn til vore gader. Materialet er udarbejdet og redigeret af Ejnar Nielsen, Hartmannsvej. Materialet er udgivet i hæfteform og rundsendt til alle beboere i sommeren 1999. Bestyrelsen ligger endnu inde med få eksemplarer af hæftet.
Bach, Johann Sebastian
1685-1750): tysk komponist. 1703 organist i Arnstadt, 1707 i Mühlhausen, 1708 hoforganist, fra 1714 hofkoncertmester i Weimar, 1717 ansat hos fyrst Leopold af Anhalt-Köthen. Fra 1723 kantor ved Thomasskolen i Leipzig.
Fuldendte den polyfone stil og skabte med sin suveræne teknik og åndfulde fantasi grundlæggende værker inden for både kirkelig og verdslig musik; således bragte han fugaen til et aldrig overgået højdepunkt. Til brugsformål i sit kantorembede skrev han ca. 200 kirkekantater, jule- og påskeoratorier,Johannespassionen, Matthæuspassionen, en latinsk og 4 tyske messer,Magnificat, korværker, sange og koralforspil.
Til brug ved hofmusikken tjente hans kammer- og orkestermusik: solosonater for forskellige instrumenter, bearbejdelser af andres kompositioner, 4 orkestersuiter og 6 Brandenburgerkoncerter. Hertil kommer verdslige kantater, talrige orgel- og klaverværker som Inventionen, Italienske Koncert, franske og engelske suiter, Goldberg-variationerne og Das wohltemperierte Klavier (48 præludier og fugaer i samtlige tonearter). I Bachs seneste kontrapunktiske værker møder man hans mest modne polyfone mesterskab: Kanonische Veränderungen über “Vom Himmel hoch”, Das musikalische Opfer (over et tema af Friedrich 2.) og den ufuldendte Kunst der Fuge.
Grieg, Edvard
(1843-1907): norsk komponist. Uddannet 1858-62 i Leipzig, derefter bosat i Danmark til 1865; dirigent ved musikselskabet Harmonien i Bergen 1880-82. Griegs værker har dybe rødder i norsk folkemusik, uden at der dog kan tales om direkte lån. Hans forfinede harmonikunst inspirerede samtidens musik, især impressionismen. Hovedværker: Klaverkoncert i a-mol(komponeret i Danmark 1868), scenemusik til Bjørnsons Sigurd Jorsalfar(1872) og Ibsens Peer Gynt (1875), ca. 150 sange, korværker, kammermusik (3 sonater for violin og klaver, strygekvartet), orkestermusik, suiten Fra Holbergs tid, Norske folkeviser, (1896) og klavermusik (Lyriske stykker), bl.a. Bryllupsdag på Troldhaugen (1896).
Hartmann, J(ohan) P(eter) E(milius)
(1805-1900): dansk komponist; sønnesøn af J. E. Hartmann. Cand. jur. 1828, organist ved Garnisons Kirke 1824, ved Frue Kirke 1843-1900. Medstifter af Musikforeningen (1836), formand 1839-92; dirigent i Studentersangforeningen 1843-68 og medstifter, i ledelsen af og lærer ved Musikkonservatoriet i København 1867-1900. Hartmanns kompositioner er romantisk prægede, ofte inspireret af nordisk sagnverden. Af hans omfattende produktion kan nævnes operaerne Ravnen (1832), Korsarerne(1835) og Liden Kirsten (1846), balletterne Valkyrien og Trymskviden samt 2. akt af Et folkesagn (1854); skuespilmusik bl.a. til Hakon Jarl (1844), korværker, bl.a. Dryadens bryllup og Vølvens spådom, kantater, orkesterværker, kammer-, orgel- og klavermusik, samt melodramatisk musik, først og fremmest til Guldhornene (1832), hans gennembrudsværk.
Af hans talrige sange og salmer kan nævnes Flyv, fugl, flyv, Slumrer sødt i Slesvigs jord, I sne står urt og busk i skjul, Til himlene rækker og Blomstre som en rosengård.
Kuhlau, Friedrich
(1786-1832): tysk-dansk komponist, bosat i København fra 1810. Komponerede operaer som Røverborgen (1814), Lulu (1824), scenemusik til bl.a. William Shakespeare (1826) og Elverhøj (1828), klaverkoncert, kammermusik, talrige værker for fløjte og et stort antal sonater og sonatiner for klaver, hvoraf mange stadig spilles. Hans kendteste værk, Elverhøj-ouverturen, anvendes ofte som festmusik ved nationale højtider.
Den mest kosmopolitisk prægede blandt sin tids kendte danske komponister.
Lange-Müller, P(eter) E(rasmus)
(1850-1926): dansk komponist. Havde naturlig formsans, en egenartet stilfornemmelse og megen poetisk finhed, der opvejede hans mangel på teknisk færdighed. Af sidstnævnte grund kom han ikke til at yde noget betydeligt i de store musikformer, men skabte til gengæld mange udsøgte mindre værker, især sange.
Komponerede operaerne Tove (1878), Spanske studenter (1883), Fru Jeanna (1891), Vikingeblod (1900), scenemusik til Der var engang (1887), med mange yndede enkeltstykker, bl.a. Midsommervisen samt Middelalderlig (1895) og Renæssance (1900), orkestersuiter, bl.a. I Alhambra, (1876), kammermusik, korværker og mandskvartetter (bl.a. Kornmodsglansen 1879), klaverstykker og ca. 250 sange, deriblandt sangrækken Sulamith og Salomon (1874), Du min stille lotusblomst (ca, 1877) og Skin ud, du klare solskin (ca. 1882).
Lange-Müller har desuden komponeret Københavns rådhusklokkers vægtersang kl. 12, 18 og 24.
Laub, Thomas
(1852-1927): dansk komponist, organist og musikforfatter. Organist ved Helligåndskirken 1884, 1890-1925 ved Holmens Kirke. Forkæmper for fornyelse af dansk kirkesang på grundlag af gregoriansk sang og 16. årh. s rytmiske koral. Udgav Om kirkesangen (1887), Dansk kirkesang (1918),Musik og kirke (1920) m.fl. bøger og artikler om sine synspunkter. Komponerede salmer, kor- og solosange og var medudgiver af flere salme- og sangsamlinger.
Har komponeret kvarter- og timeslagene til Københavns rådhusklokker.
Lumbye, H(ans) C(hristian)
(1810-74): dansk komponist og dirigent; fader til Carl og Georg Lumbye. 1824-39 militærmusiker (trompetist); dannede derefter eget orkester. Kapelmester i Tivolis Koncertsal 1843-72, med hyppige koncertturneer i ind- og udland. Komponerede ca. 600 danse og marcher; bedst kendt er nok Champagnegaloppen (1845).
Skrev endvidere sange og teatermusik, således dele af Bournonville-balletterne Napoli (1842), Fjernt fra Danmark (1860) og Livjægeme på Amager (1871); desuden orkesterfantasier, f.eks. Drømmebilleder (1846), og Concertpolka for to violiner og orkester (1863).