Forretningsorden for bestyrelsen Ejerlauget Ellebækområdet 1
1. Bestyrelsesmøder
- 1.1 Bestyrelsesmøder afholdes efter aftale i bestyrelsen.
- 1.2 Ekstra bestyrelsesmøde kan indkaldes af formanden, eller såfremt 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter skriftligt ønske herom, med angivelse af hvilke sager, der ønskes behandlet.
- 1.3 Bestyrelsesmødets dagsorden omfatter følgende faste punkter:
- a) Underskrift af referat fra sidste møde.
- b) Godkendelse af dagsorden. Såfremt der er enighed herom kan punkter tilføjes dagsordenen. Der kan herefter ikke tilføjes punkter under mødet.
- c) Siden sidst. Her kan bestyrelsen orientere om henvendelser og andre forhold siden sidste møde.
- d) Punkter til behandling
- e) Aftale næste møde. Evt. punkter til næste bestyrelsesmøde
- f) Evt. Der kan ikke træffes beslutninger under dette punkt.
- 1.4 Dagsorden udsendes pr. mail til bestyrelsen senest 3 dage før mødet. Bestyrelsesmedlemmer, der ønsker punkter sat på dagsordenen meddeler formanden dette senest 7 dage før mødet.
- 1.5 Såfremt et bestyrelsesmedlem af den øvrige bestyrelse findes inhabil i en sags behandling, kan bestyrelsesmedlemmet ikke deltage i behandlingen af denne sag. Inhabilitet kræver at sagen udelukkende vedrører det pågældende bestyrelsesmedlem, og således er en sag mellem bestyrelsesmedlemmet og bestyrelsen.
- 1.6 Der udarbejdes referat, der udsendes pr. mail til godkendelse. Referatet udsendes straks efter mødets afholdelse Bestyrelsesmedlemmerne skal inden 5 dage melde tilbage vedrørende referatet. Ved manglende tilbagemelding anses referatet for godkendt.
2. Beslutninger
- 2.1 Beslutninger tilstræbes gennemført i enighed
- 2.2 Såfremt der er uenighed vedrørende beslutninger er almindeligt flertal gældende
- 2.3 Beslutninger i bestyrelsen skal efterleves loyalt af alle bestyrelsesmedlemmer, uanset hvilken holdning den enkelte gav udtryk for under sagsbehandlingen.
- 2.4 Alle beslutninger skal fremgå af referatet
- 2.5 Opståede sager af mindre principiel karakter og som ikke kan afvente et bestyrelsesmøde kan afgøres af formanden evt. i samråd med næstformanden eller anden bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen orienteres herom.
3. Økonomisk godtgørelse
- 3.1 Der ydes en godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer, der afholder bestyrelsesmøde. Godtgørelsen er fastsat til 300 kr. og kan reguleres efter bestyrelsens beslutning.
- 3.2 Afholdes der mindre bestyrelsesmøde (fyraftensmøde) kan der ydes en godtgørelse På 100 kr.
- 3.3 Såfremt der skal gennemføres aftalt kørsel i egen bil godtgøres dette til største sats efter statens regler.
- 3.4 Der kan aftales telefongodtgørelse efter gældende regler.
- 3.5 Der skal udarbejdes bilag for samtlige godtgørelser.
4. Information til beboere
Nyhedsbrev udarbejdes når der er stof hertil eller når særlige situationer opstår.
Nyhedsbrevet husstandsomdeles i ejerlavets område. Forinden udsendelse godkendes nyhedsbrevet af bestyrelsen.